Danmarks Privatskoleforening

thumb_up 867 likes
rate_review 6 Reviews
favorite 24 favorites
Ny Kongensgade 15, 3.
1472 København, Denmark
phone
Click to show phone
Request for information

Danmarks Privatskoleforening Company Information

General information

Danmarks Private Skoler er organisation for private grundskoler, gymnasier, hf og studenterkurser fordelt over hele Danmark.
Foreningens formål er at kæmpe for retten til frit at kunne vælge skole efter holdninger og værdier som alternativ til den offentlige skole. Danmarks Private Skoler arbejder for at udvikle og styrke den frie skolesektor og den enkelte private skole til gavn for såvel samfundet og sektoren som for den enkelte skole.
Foreningen varetager skolernes interesser over for bl.a. Folketinget og Undervisningsministeriet.
Danmarks Private Skolers måske væsentligste ansvarsområde overhovedet er at arbejde for den bredest mulige anerkendelse af de private grundskolers og ungdomsuddannelsers arbejde med børn og unges uddannelse og dannelse.
Foreningens sekretariat rådgiver skolerne i juridiske, økonomiske, ledelsesmæssige, pædagogisk- og undervisningsrelaterede spørgsmål.
Foreningen informerer skolerne om nyt med relevans for deres virksomhed og varetager bl.a. de politiske interesser via kommunikation til pressen og gennem sociale medier. Foreningen har desuden en omfattende kursusvirksomhed for skolernes ledelser og bestyrelser.

De private skoler har rødder dels i realskolen, der er et barn af 1700-tallets oplysningstid og navngivet efter "realfag" som matematik, naturlære, naturhistorie og sprog, dels i den grundlovfæstede ret til at blive undervist andetsteds end i den offentlige skole, når blot undervisningen står mål hermed.
Skolernes værdimæssige fællesskab er bundet op på faglighedsbegrebet. De private skoler, som initiativ, skal - også i et historisk perspektiv - ses i nøje sammenhæng med civilsamfundet. Således er grundlæggerne af skolerne i historisk kontekst kendetegnet ved at være borgerskabet, driftige handelsfolk og håndværksmestre m.fl., der ønskede en anden uddannelse af deres børn. Skolerne blev oprettet i større byer og købssteder. Dengang som i dag er de private skoler præget af personer, der vil en stærk faglig skole. Forældrene ville og vil fortsat have indflydelse på deres børns skolegang. De ønsker fællesskab, holdninger, medbestemmelse, tydelige værdier, klare rammer og et konkret bud skole og uddannelse.

Danmarks Private Skoler har sin historiske rod i en forening stiftet i 1891 for ledere og lærere på kommunale og private realskoler samt gymnasiernes realafdelinger.
I 1919 blev Den Private Realskoles Lærerforening stiftet og i 1921 kom ”Den Private Realskoles Bestyrerforening” til. Realskoleforeningen var en paraplyorganisation for ledere og lærere indtil 1974, hvor lærerne dannede en selvstændig fagforening og trådte ud.
I 1975 tog foreningen navnet ”Danmarks Realskoleforening” og var fra da en organisation for bestyrelsesmedlemmer og skoleledelser.
I 1998 tog foreningen navneforandring til ”Privatskolerne – Forening af frie grundskoler”. Allerede den 8. april 2000 blev navnet dog ”Danmarks Privatskoleforening”.

Foreningen bygger på en praksis omkring medlemsdemokrati, og årsmødet er den øverste myndighed.
Ved foreningens årsmøde 2016 blev ændringer af foreningens vedtægter godkendt, således at det blev muligt at optage gymnasieskoler som medlemmer. Dermed blev det praktisk muligt at lave en ønsket sammenlægning med foreningen Private gymnasier og studenterkurser - med Danmarks Privatskoleforening som fortsættende forening. I forbindelse med sammenlægningen d. 1. januar 2017 tog Danmarks Privatskoleforening navnet Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier.

Foreningen har gennem tiderne forandret sig med den omverden og de skoler, der er hele dens forudsætning. Foreningen varetager de politiske interesser og rådgiver i hele det spænd, som de private skoler rummer i dag fra vuggestuer over børnehaver og SFO til selve grundskolen og de gymnasiale ungdomsuddannelser – populært sagt; fra vuggestue til studenterhue.

Ny Kongensgade 15, 3. København

Opening hours
Parking
The company has a parking lot.
Phone number
+4533307930
Linki
Social Accounts
Keywords
association or organization

Danmarks Privatskoleforening Reviews & Ratings

How do you rate this company?

Are you the owner of this company? If so, do not lose the opportunity to update your company's profile, add products, offers and higher position in search engines.

A similiar page for your business? Make sure everyone can find you and your offer. Create your dedicated company page on Yellow Pages Sweden - it's simply and easy!
Add your company