Kalundborg Golf Klub
4400 Kalundborg, Denmark
Kalundborg Golf Klub Company Information
General information
Kalundborg Golfklub blev stiftet den 14. marts 1974 som klub nr. 41 indenfor Dansk Golf Union.
Vi startede da med et medlemstal på 105, inkl. juniorer og passive medlemmer.
Det var i fuld forståelse med daværende borgmester J. Hagemann Petersen, som stillede os i udsigt, at der kunne blive jord i området ved lossepladsen i Tømmerup, som forventedes fyldt op inden udgangen af 1975.
Desværre fik vi som "stiftelsesgave" at vide, at man havde opfundet en ny maskine, der kunne presse affaldet sammen, så der ville gå yderligere nogle år - desuden var der pludselig blevet interesse i boligbyggeri i en del af den jord, man påtænkte at indlemme i "golf-området".
Altså - golfklub uden jord! Klubbens medlemmer skulle have undervisning!
Træneren i Korsør, Jørgen Klinggaard blev hyret til at undervise indendørs: Direktør-boligen til Kalundborg Slagteri i Nygade!!
Det fungerede den vinter, det blev også til nogle klubaftener.
Udendørs træning kom til at foregå på Møllebakken (til net) og nettet blev senere flyttet til Gisseløre på træningsbanen, hvor vi også trænede juniores og hvor Dameklubben blev startet (et flag i hvert hjørne! ) I sommerens løb fik vi af lægerne Hansen og Levinsen stillet jord til rådighed på Hjorthøj.
Smedemester Otto Christensen fremstillede "cup'er" og flagstænger. Rør blev på smedeværkstedet på Rafinaderiet skåret i skiver og påsvejset et spyd til tee-stedsmarkeringer (bemærk: de bruges endnu!)
Området ud mod den tidligere grusgrav blev forsynet med røde pæle (sideløbende vandhazard), i en af dalene var nogle få buske,de blev omkranset af gule pæle (vand-hazard), og naturligvis hvide pæle ind mod haverne på Hjorthøj. Den 1. september 1974 havde vi den første match, og matchkontoret var en høstak. Trænerens salg foregik fra bagsmækken af hans bil. I løbet af efterå ret fik vi en 6-mands skurvogn stillet til rådighed af Øresø Limtræs-fabrik. Den fungerede som klubhus al den tid, vi var på Hjorthøj. Omkring "flagene" blev der med en rugbrøds-græsklipper jævnet lidt og strøet grus til "Greens"! og her på Hjorthøj lærte folk faktisk, hvad golf var. "Banen" fungerede i næsten to år.
I 1975 blev industri-området ved Holbækvej planlagt. På grund af to gravhøje på området, blevet stykke jord sorteret fra, og det fik vi stillet til rådighed til "midlertidig" golfbane og vi fik 15.000 kr. af kommunen til anlæg af banen! J.W. tegnede 6 huller og det blev til 5 par-3 huller og eet par-4 hul. Der blev lavet bunkers og et lidt vådt område blev yderligere udhulet, så det kom næsten til at ligne en sø.
Der flyttede vi ud den 15. maj 1976. Klubhuset blev lidt større: A. Jespersen & Søn forærede os en kantinevogn, som blev stillet op. Vi købte et lille skur for 500 kr., det blev maskinrum, imellem de to skure blev opsat et plankeværk og området blev overdækket. I skuret havde vi et gasapparat og om vinteren holdt vi varmen ved hjælp af en grise- varmer. Banen blev passet af "os selv", af og til juniores, f.eks. var nuværende Christian Greve Lerche-Lerchenborg en sommer vores fairway-passer. Han holdt op, fordi han havde høfeber!
I mellemtiden var der set på arealer adskillige steder. Bl.a. fik vi af daværende godsejer Lawaetz tilbudt at kikke på Røsnæsgården som en mulighed. Det så godt nok ud, men vi var ikke særlig glade for de 22 km. derud - det faldt heldigvis til jorden uden sværdslag, da L. selv svarede, at han ved nærmere eftertanke nok hellere ville se kvæg end golfspillere på jorden.
Efter mange forskellige oplæg fandt Hagemann-Petersen frem til Kildekærgård, som han erhvervede på kommunens vegne ved mageskifte og rokeringer i forbindelse med idrætsplads i Ulstrup, og området blev udlagt til golfbane.
Den 27. august 1981 kunne bestyrelsen og aktive udvalg med ægtefæller holde en mindre indvielse af banen og så flyttede vi til Røsnæsvej 225. Det var og er stadig kommunens ejendom. Banen blev tegnet af Jan Sederholm, (som kom med flere forslag) men anlagt af kommunens daværende gartnerafdeling, og der var ikke afsat midler til, at Sederholm kunne føre tilsyn med arbejdet - derfor er nok nogle ting ikke helt efter de arbejdstegninger, der forelå.
Huset fik vi lov til at være medbestemmende om, det skulle have været inkl. møblering i stil med øvrige idræts-huse i kommunen, men på et tidspunkt blev det klart, at ville vi have inventar, så måtte vi selv sørge for det. Klapstolene er f.eks. købt på udsalg og mange medlemmer gav 100 kr. for 4 stole. De gamle bordplader blev leveret af Øresø , mens EC-Hospitals-Inventar leverede bordben. De første kopper og glas blev købt af de penge, vi fik ind ved salg af øl, vand og kaffe.
Den officielle indvielse fandt sted den 12. juni 1982, og her var der besøg af daværende formand for DGU, Professor Niels Thygesen, som slog nr. 2 slag!
Det første slag blev slået af borgmester Aage Brejnrod (fra starten stor modstander af golfbanen) ,som ikke tog imod tilbuddet om at få undervisning i golfsvinget. Der var reception med mange indbudte og mange uindbudte kom også og hilste på og gav gaver.
Der var opvisningsmatch, hvor vor egen pro, Preben Jacobsen, vor daværende klubmester, Niels Bagge, DGU.s generalsekretær (tidlg. pro) Henrik Jacobsen og daværende danmarksmester på spindesiden, Merete Meiland, spillede 9 huller, og trods det lidt kølige forsommervejr var det meget positivt at så mange fulgte matchen.
Banen:
I begyndelsen var der grønne tee-steder på alle huller, men på et tidspunkt fandt vi ud af,
at det kun var nødvendigt på vand- hullerne, så sløjfede vi de 6 og beholdt de grønne tee-steder på de 3, der stadig eksisterer. Træningsbanen var ikke det bedst tænkelige men eneste mulige, og shoppen var i starten "Entreen" i klubhuset.
Det var lidt klemt - men der er dog solgt en hel del ud af døren der. Tidligere købmand Mogens Petersen blev ansat som greenkeeper fra starten og hans kone Else som housekeeper.
De fungerede sammen i nogle år, og var jo med til at grundlægge klubbens dagligdag. I 1989 blev Else afløst af Birthe Wissing, og i 1990 fik vi en ny greenkeeper, Niels Roer Nielsen, mens Mogens Petersen fortsatte på deltid. I marts 1991 tiltrådte vor nuværende husfaktotum, Inga Hansen, som i mellemtiden har fået køkkenet udvidet en hel del!! Den gamle lade fungerede først som maskinrum, mens den mindre garage i den nordlige ende af bygningen blev brugt som bagrum, og på et tidspunkt, da huset blev ombygget og køkkenet udvidet med entreen, blev den sydlige ende af laden ændret til shop, det var jo en forbedring for vor daværende pro, Preben Jacobsen. Da samarbejdet med Preben J. ophørte havde vi nogle år med mere eller mindre heldige pro'er.
Det blev først stabilt ved starten af 1994, hvor vor egen Lars Bagge tiltrådte som pro. I løbet af 1993 gik et stort ønske i opfyldelse: Det lykkedes for kommunen at finde midler til at købe vanggården på Nostrupvej, og en ny lokalplan i 1994 tillod anlæggelse af nye 9 huller samt en træningsbane på gårdens tilligende jorder.
Den nye træningsbane blev taget i brug i 1995 - og de første 3 huller blev anlagt.
De resterende 6 huller på den østlige del af jorden blev påbegyndt i efteråret 1995.
I efteråret 1994 blev en udvidelse og ombygning af klubhuset godkendt af kommunen og vedtaget, arbejdet blev påbrgyndt i efteråret 1994, mellem jul og nytår blev det gamle hønsehus revetned og i løbet af de næste 3 måneder
blev det nye hus opført og indrettet, en meget stor del af arbejdet blev udført af medlemmer, som stillede deres kræfter og ikke mindst tid til rådighed, og det resulterede i et dejligt hus, som kan fungere i lang tid - også med mange nye medlemmer. I de forløbne år er medlemstallet steget ganske langsomt, indtil man vedtog at stoppe for tilgang. Da udvidelsen af banen viste sig at blive til virkelighed, åbnedes for tilgang - og det blev jo til mange nye medlemmer...
08/03-96Lizzi Wessel.
Røsnæsvej 225 Kalundborg
- Opening hours
-
Monday:09:00 - 12:00Thursday:09:00 - 12:00
- Parking
- The company has a parking lot.
- Phone number
- +4559501385
- Linki
- Social Accounts
- Keywords
- golf course, golf club, indoor golf course
Kalundborg Golf Klub Reviews & Ratings
How do you rate this company?
Are you the owner of this company? If so, do not lose the opportunity to update your company's profile, add products, offers and higher position in search engines.